INDEFRA

Anders Agger har besøgt Strandbakkehuset

Følg livet på børne- og ungehospice


DR's Indefra med Anders Agger har besøgt Strandbakkehuset i Rønde på Djursland, som er ét af Danmarks to børne- og ungehospicer.
Her tager de imod alvorligt syge børn og unge fra Vestdanmark – og modsat hvad mange tror, kommer langt de fleste hjem igen, men har brug for en periode med symptomlindring, aflastning, omsorg og støtte.


Når alvorlig sygdom rammer, er det hele familien, der har brug for støtte og lindring. Den hjælp og omsorg finder de på Strandbakkehuset, hvor Anders Agger har fulgt Sejr, Mathilde, Flora og deres nærmeste i tre måneder.


Hos Strandbakkehuset er målet at styrke familien og øge livskvaliteten ved at tilbyde et frirum, hvor de kan finde ro og tid til sig selv og hinanden.


Hver familie har deres egen lejlighed, som gør det muligt at leve et familieliv med de vilkår, sygdommen hos barnet eller den unge giver.

Se programserien her